Praktikanter

Mathias
“Hej, jeg hedder Mathias og er 23 år gammel. Jeg læser til pædagog. Som en del af mit uddannelsesforløb har jeg valgt at tage til udlandet i min praktik, fordi: Jeg ser et praktikophold i udlandet som en unik mulighed for at få multikulturel viden og erfaring. Jeg forventer at lære meget om mig selv, andre mennesker og kulturer, hvilket jeg forventer vil udvikle mine menneskelige, sproglige og faglige kompetencer. Jeg ser også den personlige udvikling som uundgåelig i et oversøisk program som dette. Hverdagen på Bali er så langt fra, hvad jeg er vant til i Danmark – og det er det, der tiltrækker mig allermest, da det ikke er noget, jeg vil kunne få mulighed for igen. For virkelig at opleve den sande kultur og mennesker i et land, skal man tilbringe mere end en 14-dages ferie på et eller andet feriested. Jeg vil virkelig opleve det sande og ufiltrerede Bali. Der er en væsentlig forskel på, hvad jeg kan opleve for egen regning, og hvad jeg kan lære af, hvad et praktikophold som dette kunne give mig.”

Rikke
“Hej! Jeg er en 23-årig pige, der læser til pædagog på VIA University College. Jeg fik mulighed for at tage mit praktikophold i udlandet, og destinationen jeg har valgt er Bali. Jeg håber at få nye perspektiver på pædagogiske måder at tænke på, samtidig med at jeg forventer at bidrage med den viden, jeg har fået i mit hjemland Danmark. Jeg vil forstå hvorfor og hvordan den pædagogiske praksis er påvirket af forskellige kulturer og sociale og økonomiske strukturer. Jeg ønsker at finde mig selv i nye, spændende og udfordrende situationer, der vil udvikle mine arbejdsmetoder og et personligt syn på livet generelt. Jeg er en smilende, empatisk og åben person. Jeg holder af andre og stræber efter at gøre en varig forskel i folks liv.
Jeg er hårdtarbejdende og seriøs omkring mit arbejde og uddannelse. Jeg respektere forskellige kulturer og religioner. Og jeg er ambitiøs og virkelig begejstret for muligheden for at løfte min faglige og personlige udvikling.”